-
1 långt
adverbiumEmma är gift i Italien, så nu bor hon långt från sina syskon i Skåne
E. er gift i I., så nu bor hun langt fra sine søskende i S.2. om strækningI går sprang jag långt, men idag orkar jag inte springa lika långt!
I går løb jeg langt, men i dag orker jeg ikke at løbe lige så langt!3. om lang tidLangt senere fik hun at vide, at hendes fætter (Niels) var blevet skiltHur långt tänker du gå idag? - Tio kilometer! - Det är verkligen strongt!
Hvor langt vil du gå i dag? - Ti kilometer! - Det er virkelig stærkt!5. meget m.m.Særlige udtryk:Gå (komma) långt: Oskar kommer att gå långt
Drive det vidt, få et godt arbejde og lign.: O. vil drive det vidtRække til mange, række til megetVære svært at hale i land, holde hårdt at fat i, svært at opnåNu går det for vidt, nu er grænsen nåetLångt ifrån, långt därifrån: Läget är långt ifrån allvarligt
Langt fra, slet ikke: Situationen er langt fra alvorligLangt om længe, efter lang tidSå vidt nogen kan, så vidt muligt -
2 långt
adverbiumO. vil drive det vidt
Det var lige før, at han begyndte at slå børnene
Til sidst ringede hun ham op, ringede hun til ham
2. meget m.m.Række til mange, række til meget
Nu går det for vidt, nu er grænsen nået
Långt ifrån, långt därifrån
-
3 nej
I substantiv1. nej, nægtende svarII interjektionPigerne bliver mere selvsikre, nu tør de sige nej
1. nejNej men, så roligt!
Men hvor hyggeligt (sjovt, rart)!
Nej minsann, nu går det för långt!
Nej, nu går det for vidt!, Du kan tro nej!
Nehej (nej tack), det gör jag aldrig i livet
Nej (ellers tak)!, Det vil jeg aldrig nogensinde gøre!
Gör det nåt? nejdå (nejrå), det gör inget
Gør det noget? nej(da), det gør ikke noget!
-
4 nej
I substantiv1. nej, nægtende svarPigerne bliver mere selvsikre, nu tør de sige nejII interjektion1. nejRösta nej, svara, säga (säja) nej
Stemme nej, svare nej, sige nejJag måste tyvärr tacka nej till ditt erbjudande!
Jeg må desværre sige nej tak til dit tilbud!Gör det nåt? - Nejdå (nejrå), det gör inget!
Gør det noget? - Nej(da), det gør ikke noget!Nehej (nej tack), det gör jag aldrig i livet!
Nej (ellers tak)!, det vil jeg aldrig nogensinde gøre!Nej, minsann, nu går det för långt!
Nej, nu går det for vidt! Du kan tro nej!Nej men, så roligt!
Men hvor hyggeligt (sjovt, rart)! -
5 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)
3. ad, med, ved, over m.m.Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstre
Åt norr, åt söder, åt väster, åt öster
II adverbiumMod nord, mod syd, mod vest, mod øst
1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?
Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?
Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!
2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!
3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?
Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den
5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge
6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
III Se: äta IV substantivHvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!
-
6 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)3. ad, med, ved, over m.m.Særlige udtryk:Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstreÅt norr, åt söder, åt väster, åt öster
Mod nord, mod syd, mod vest, mod østII adverbium1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
Hvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!III Se: äta IV substantiv -
7 djup
I substantiv1. dyb, dybde (vertikal)Segelfritt djup 6,2 m
Sejlfri dybde 6,2 m3. indre dyb, kerne"Ur svenska hjärtans djup en gång" - så börjar den svenska kungssången
"Dybt i svenske hjerter en gang" - sådan begynder den svenske kongesangL. har månge gode idéer, men hon mangler dybdeSammensatte udtryk:bråddjup; havsdjup; vattendjup
afgrund; havdybde; vanddybdeSærlige udtryk:II adjektivVar försiktig när du badar här, det blir bråddjupt med det samma
Vær forsigtig, når du går i vandet her, det bliver meget hurtigt dybt2. dyb, som strækker sig langt ind/ud/væk3. alvorlig, indtrængende, som tænker meget/som er grundigSærlige udtryk:Gøre nogen meget ked af det, gøre nogen oprørtKigge dybt i glasset, drikke for meget alkoholVære ude på dybt vand, have vovet sig for langt ud i noget -
8 djup
I substantiv1. dyb, dybde (vertikal)Segelfritt djup 6,2 m
Sejlfri dybde 6,2 m
3. indre dyb, kerne"Ur svenska hjärtans djup en gång" - så börjar den svenska kungssången
II adjektiv"Dybt i svenske hjerter en gang" - sådan begynder den svenske kongesang
Var försiktig när du badar här, det bliver bråddjupt med det samma
Vær forsigtig, når du går i vandet her, det bliver meget hurtigt dybt
2. dyb, som strækker sig langt ind/ud/væk3. alvorlig, indtrængende, som tænker meget/som er grundig (modsat overfladisk)Kigge dybt i glasset, drikke for meget alkohol
Være ude på dybt vand, have vovet sig for langt ud i noget
-
9 sprej
substantiv1. sprayDet går för långt, nu kan man få sprejgodis!
Det er for meget, nu kan man få slik i sprayform!
hårsprej; myggsprej; pepparsprej
hårspray; myggespray; peberspray
-
10 sprej
substantiv1. sprayDet går för långt, nu kan man få sprejgodis!
Det er for meget, nu kan man få slik i sprayform!Sammensatte udtryk:hårsprej; myggsprej; pepparsprej
hårspray; myggespray; peberspray -
11 liv
substantiv1. liv, levende tilstandSådan er livet, det må accepteres, selvom det ikke går så godt
4. fart og bevægelse, livlighed5. larm, balladeEtt sånt liv i klassen!
Sikke meget larm i klassen!
6. mellemste del af kroppen, taljeSmal om livet (midjen), med tynd talje
7. bruges om små søde væsener (bl.a. børn)Vilka underbart mysiga små kattungar, tänker ni verkligen dränka de små liven?
Sikke nogen søde små kattekillinger, har I virkelig tænkt jer at drukne dem, de små pus?
Föra liv: För inte ett sånt himla liv!
Larme: Hold dog op med den larm!, dæmp jer lidt ned!
Ge sitt liv för någon/något
Give sit liv for nogen/noget, være parat til at dø for nogen/noget
Gøre livet surt for nogen, plage nogen
Komme (nærmere) ind på livet af nogen, komme tæt på nogen
Leva livet, leva livets glada dagar
Nyde livet, liv og glade dage
Dø
Tage sit eget liv, begå selvmord
Livets goder, fx mad og drikke
Aldrig i livet, under ingen omstændigheder
-
12 liv
substantiv1. liv, levende tilstandSådan er livet, det må accepteres, selvom det ikke går så godt4. fart og bevægelse, livlighed5. larm, balladeEtt sånt liv i klassen!
Sikke meget larm i klassen!6. mellemste del af kroppen, taljeSmal om livet (midjen), med tynd talje7. bruges om små søde væsener (bl.a. børn)Vilka underbart mysiga små kattungar, tänker ni verkligen dränka de små liven?
Sikke nogen søde små kattekillinger, har I virkelig tænkt Jer at drukne dem, de små pus?Særlige udtryk:Föra liv: För inte ett sånt himla liv!
Larme: Hold dog op med den larm!, dæmp jer lidt ned!Ge sitt liv för någon/något
Give sit liv for nogen/noget, være parat til at dø for nogen/nogetGøre livet surt for nogen, plage nogenKomme (nærmere) ind på livet af nogen, komme tæt på nogenLeva livet, leva livets glada dagar
Nyde livet, liv og glade dageDøTage sit eget liv, begå selvmordLivets goder, fx mad og drikkeAldrig i livet, under ingen omstændighederMed liv og lyst, ivrigt og med glæde -
13 släkt
I substantiv1. slægt, familiehugenottsläkt; köpmanssläkt; mödernesläkt
huguenotslægt; købmandsslægt; mødrene slægt
II ubøjeligt adjektivTjocka släkten, hela tjocka släkten
En nervøsitet, som ligner frygten for en ny krig
-
14 slå
uregelmæssigt verbum1. slåDet var lige før, at han begyndte at slå børnene2. besejre, banke4. slå (om tid)6. lægge/placere noget rundt om noget8. slå, komme pludselig (om fx tanker)Det slog mig pludselig, at jeg havde glemt at puste sterinlysene udSærlige udtryk:Slå det du!
Gør det bedre, hvis du kan!Slå fejl, mislykkesFlotte sig, invitere på en storslået måde -
15 släkt
I substantiv1. slægt, familieSammensatte udtryk:hugenottsläkt; köpmanssläkt; mödernesläkt
huguenotslægt; købmandsslægt; mødrene slægtSærlige udtryk:II ubøjeligt adjektivTjocka släkten, hela tjocka släkten
En nervøsitet, som ligner frygten for en ny krig -
16 bakåt
adverbium1. bagud2. tilbageBarndomsminnen som går långt bakåt i tiden - kan man lita på dem?
Barndomserindringer, der går langt tilbage i tiden - kan man stole på dem?
bakåtlutad; bakåtriktad; bakåtvänd
tilbagelænet; bagudrettet; bagvendt
Gå tilbage, udvikle sig negativt
Tænke på det, der er sket tidligere/for længe siden
-
17 avlägsen
adjektiv1. fjern, afsides, som ligger langt vækI går fick jag en mail från en avlägsen släkting som jag aldrig har träffat
2. svag, utydeligSærlige udtryk: -
18 bakåt
adverbium1. bagud2. tilbageBarndomsminnen som går långt bakåt i tiden - kan man lita på dem?
Barndomserindringer, der går langt tilbage i tiden - kan man stole på dem?Sammensatte udtryk:bakåtlutad; bakåtriktad; bakåtvänd
tilbagelænet; bagudrettet; bagvendtSærlige udtryk:Gå tilbage, udvikle sig negativtTænke på det der er sket tidligere/for længe siden -
19 prat
substantiv1. snak, samtaleI går hade min make och jag äntligen ett långt prat om hur vi egentligen mådde
I går havde min mand og jeg endelig en lang snak om hvordan vi egentlig har det
2. sladder, vrøvlFor meget sladder (snak) hvis I to tager til Å. sammen (Å., ferie- og skisportssted)
korridorprat; småprat; struntprat
snak på gangene; uforpligtende snak; sludder (vrøvl)
Sånt prat!
Sikke noget vrøvl!
-
20 prat
I interjektion1. snak!, sludder!, vrøvl!II substantiv1. snak, samtaleI går hade min make och jag äntligen ett långt prat om hur vi egentligen mådde
I går havde min mand og jeg endelig en lang snak om hvordan vi egentlig har det2. sladder, vrøvlFor meget sladder (snak) hvis I to tager til Å. sammen (Å., ferie- og skisportssted)Sammensatte udtryk:kallprat; korridorprat; skitprat; småprat; struntprat; tomprat
overfladisk snak; snak på gangene; forbandet sludder; uforpligtende snak; sludder (vrøvl); indholdsløs snakSærlige udtryk:Sånt prat!
Sikke noget vrøvl!
См. также в других словарях:
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Frau — 1. Alle Frauen sind Eva s Tochter. Dän.: Alle mandfolk ere Adams sönner og quindfolk Evæ døttre. (Prov. dan., 6.) 2. Alle Frauen sind gut. Die Engländer fügen boshaft hinzu: zu etwas oder nichts. (Reinsberg I, 59.) 3. Alte Frau – Liebe lau. In… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wolf — 1. Alten Wolf reiten Krähen. – Eiselein, 647. 2. Alten Wolf verspotten die Hunde. – Schlechta, 362. 3. Als der Wolf predigte, hatte er Gänse zu Zuhörern. 4. Als der Wolff in der Grube lag, wollt er ein heiliger Mönch werden. – Mathesy, 108a. 5.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Marsvin — Marsvinet kan blive op til 1,8 meter lang. Det er en tandhval, og den lever af fisk. Den bevæger sig igennem vandet med sin hale (halen slår op og ned). Det kan veje omkring 20 25 kilogram. Dens værste fjende er mennesket, fordi vi forurener… … Danske encyklopædi
Four Shades of Brown — Theatrical release poster Directed by Tomas Alfredson Produced by Caisa Westling … Wikipedia
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Auge — 1. Ab Auge, ab Herz. (Luzern.) 2. Als das aug erfüllet, so ist dem bauch genug gethan. – Henisch, 152. 3. An den Augen sieht man, was einer ist und was er kann. 4. An den augen tevblein vnd in den hertzen tevflein. – Trymberg, Renner, um das Jahr … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wissen — 1. A Niada woas, wou n da Schuig druckt. (Steiermark.) – Firmenich, II, 765, 21. Ein jeder weiss, wo ihn der Schuh drückt. 2. Ach gott, wie gerne ich wissen wolt, wem ich auf erden vertrawen solt. Wenn einer zu mir spricht: Gott grüsse dich! so… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wasser — 1. Alle kleinen Wasser laufen in die grossen. – Simrock, 11227; Körte, 6528; Braun, I, 4928. »Die kleinen Wasser allgemein laufen in die grossen hinein.« Die Russen: Das Wasser, was die Ladoga der Newa gibt, gibt die Newa dem Finnischen Meerbusen … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mensch — 1. A verzagte Möntsch isch im Himmel nid sichar. (Bern.) – Zyro, 108. 2. Ach, Mensch, betracht , wie Gott verlacht all deinen Pracht, der in einer Nacht wird zu nichts gemacht. – Gerlach, 9. 3. Ain verkerter mensch richtet hader an vnd ain… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon